12. maj 2023
Nyt asfalt på Jyllandsgade og Karolinelundsvej
Hele Plusbus-ruten skal have det sidste lag asfalt, også kaldet slidlag, inden åbningen til efteråret. Og nu er turen så kommet til det næste stykke af Jyllandsgade og Karolinelundsvej.
Fra søndag 14. maj går arbejdet i gang med det sidste lag asfalt på Jyllandsgade mellem Dag Hammarskjølds Gade og Bornholmsgade.
Arbejdet, der afvikles som aften-/natarbejde i tidsrummet fra klokken 19.00 til 06.00, vil ske efter følgende plan:
14. maj til 17. maj 2023
Vil der på strækningen imellem Dag Hammarskjølds Gade og til Bornholmsgade ske forberedende arbejder som demarkering af afmærkning og små reparationer med mere. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde udenfor alm. arbejdstid og totalspærring med mulighed for omkørsel.
21. maj – 26. maj 2023
Vil der på strækningen imellem Dag Hammarskjølds Gade og til Bornholmsgade ske udlægning af Asfaltslidlag. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde udenfor alm. arbejdstid og totalspærring med mulighed for omkørsel.
Udenfor ovennævnte tidsrum, vil der være åbent for trafik som normalt.
Den Kollektive Trafik vil i perioden blive omlagt til alternative ruter. Hold dig opdateret om den kollektive trafik på https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Trafikinfo/Trafikservice
Vi tager forbehold for ændringer pga. vejret.