Kom med til indvielse af John F. Kennedys Plads

Byens centrale plads har fået nyt liv, og det skal fejres! John F. Kennedys Plads har gennemgået en stor forvandling og fremstår i dag som et nyt byrum med mange funktioner og en helt ny arkitektur. Derfor vil vi gerne invitere dig til indvielse af pladsen.

Onsdag den 17. maj 2023 kl. 15.00.

Kom og oplev den store forvandling, et nyt byrum med mange funktioner og en helt ny arkitektur. Hør tale fra rådmand Jan Nymark Rose Thaysen, loungemusik og nyd en is fra Hjem-is. Tag din mor, kammerat eller yndlingskollega under armen og oplev en skøn eftermiddag.

Alle er velkomne!

Program:
Kl. 15.00: Velkomst og tale ved rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen.
Kl. 15.15: DJ spiller loungemusik, og der serveres is fra Hjem-IS bilen indtil kl. 17.00.

Vi glæder os til at se dig.