2. marts 2021
Borgermøde om John F. Kennedys Plads
Den store omlægning af John F. Kennedys Plads – som følge af Plusbus-projektet – er nu indledt.
Udover at blive Plusbus-rutens største og vigtigste knudepunkt, der sammenkobler Aalborg og regionens kollektive trafik, bliver John F. Kennedys Plads samtidig omdannet til et attraktivt byrum med grønne områder, der indbyder til ophold for alle byens borgere og gæster.
Der opføres desuden en unik overdækning over den kommende centrale Plusbus-station.

Vi vil gerne invitere til borgermøde – og på grund af Corona-situationen bliver det virtuelt:
Torsdag den 4. marts 2021 kl. 19.00 – 21.00
Link til borgermøde: https://plusbus.dk/borgermoeder/
Her kan du høre om anlægsarbejdet, herunder tidsplan for omdannelsen af pladsen og stille spørgsmål – både til selve anlægsarbejdet og til Plusbussen generelt.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte BRT-sekretariatet på plusbus@aalborg.dk